Birthe Elvine Damgaard ID: 7
 
Noter

BED blev født 8. juni 1929 i Broager som datter af Sivert Marinus Damgaard og Nanna Petrea Sibbesen.

Skolegang i Broager, studentereksamen fra Sønderborg Statsskole i 1948. Kom herefter ind som elev (såkaldt discipel) på Tinglev Apotek, var her ca. ét år og kom derefter til Broager Apotek. Uddannet som farmaceut (Cand.Pharm.) fra Farmaceutisk Højskole i København i 1954. Under studiet havde BED kortvarigt arbejde på Tarm Apotek. Efter endt uddannelse fik BED ansættelse på Løve-apoteket i Åbenrå og arbejdede her indtil februar 1957.

I februar 1957 rejste BED til England for d. 23. februar 1957 at blive gift med Torben Strømming i Den Danske Sømandskirke, 104 Osborne Street i Hull, England. BED antog herved efternavnet Strømming. I 1958 rejste BED og Torben til Brasilien og fik her børnene Anne Merete (1961-06-13) og Knud Henrik (1962-05-13).

Familien vendte i august 1962 hjem til Danmark og bosatte sig, efter et kort ophold hos BEDs søster Anna Nørgaard i Nærum, på Æblevænget på Thurø. I 1964 flyttede familien til Skovmøllevej 34 ved landsbyen Nr. Vilstrup. Familien boede her i et hus beliggende i et isoleret villakvarter et par km vest for Vejle. I 1970 flyttede familien til Nordjylland, til det nedlagte husmandssted "Nordkær", Fladkærvej 22, fire km nordvest for Hals, tæt på Hals Nørreskov. Allerede i 1971 flyttede familien endnu en gang, denne gang til Sjælland, til "Folkvang", Alfred Sørensensvej 1 i Farum, en villa der i folkemunde blev kaldt "Den Hvide Villa". Familien beholdt "Nordkær" i Hals som feriebolig.

 

BED har i perioder arbejdet på Hals Apotek, som kassedame og som frugtplukker på Ryethøj Frugtplantage. Endvidere har BED gennem en årrække arbejdet i Vuggestuen Nordvænget i Farum, dels som medhjælper, dels som støttepædagog, og som hjemme-hos-støttepædagog i Farum Kommune, hvor hun opbyggede en stor viden omkring multihandicappede børns udvikling.

I 1999 solgte Torben og BED "Folkvang" i Farum og flyttede tilbage til "Nordkær" i Hals.

Efter sin mands død i 2003 flyttede BED d. 15. oktober 2005 tilbage til Farum og bosatte sig i en lejlighed nær Farum Station, på adressen Farum Stationstorv 21, 2. sal, lejl. 1.

Efter tre ugers sygdom, hvor BED var indlagt på først Helsingør Sygehus, siden Hillerød Sygehus, døde hun om morgenen d. 26. juni 2008 kl. 6.06. Bisættelsen fandt sted d. 4. juli 2008 i Johannes Døbers Kirke i Valby. Efterfølgende blev urnen nedsat på Farum Ny Kirkegård.

Billeder
Birthe Elvine Damgaard, 2004.04.09

Kirkebog for Broager Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, 1906-1948, opslag 98, nr. 46.

 
Begivenheder og registeringer Familieoversigt
   
Født: 08 jun 1929 Broager By og Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt
Kilde: Kirkebog for Broager Sogn, Vestre Distrikt, Nybøl Herred, Sønderborg Amt KMB 1906-1948 F
Døbt: 25 aug 1929 Faddere:
"1. Hans Fr. Sibbesen, Overskov
2. Marie Sibbesen, Ulkebølskov
3. Elvine Sibbesen, Overskov"
Broager Kirke, Broager Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt
Kilde: Kirkebog for Broager Sogn, Vestre Distrikt, Nybøl Herred, Sønderborg Amt KMB 1906-1948 F
Gift: 23 feb 1957 Torben Strømming
1930 - 2003
(2 børn)
St. Nikolaj Danske Sømandskirke, 104 Osborne Street, Hull, HU1 2PN, England
Død: 07 aug 2008 79 år gammel
Kl. 06:06
Farum Ny Kirkegård, Farum Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt
Kilde: Personlige oplysninger