Aske's dagbog 1. september 2006 - Dag 64-82

< Forrige   Næste >

Gensyn med Afrika

Rejseplan

Dagbøger

Billedgalleri

Billedshows

Baggrundsinformation

 

Denne side blev sidst opdateret 2007.11.21

Dag 64

I dag skulle vi ud at købe klip-klapper og derefter drak vi en sodavand. Vi gik ad stranden tilbage. Da vi kom hjem, kom der en dreng, der solgte samosaer, som måske havde taget vores sandaler. Vi købte nogle samosaer og spurgte ham, om det var ham, der havde taget vores sandaler. Så badede vi og spiste, spillede canasta og gik i seng.

Dag 65

I dag badede vi, men jeg gad ikke, så det kom jeg ikke. Vi byggede sandslotte og læste bøger. Til frokost fik vi burgere, men ville ikke have. De andre gik en tur langt ud i vandet, for det var lavvande. Jeg blev hjemme. Vi spillede lidt canasta, byggede lidt flere sandslotte, læste flere bøger og spillede mere canasta. Vi spiste og gik i seng.

Dag 66

I dag skulle vi fra Zanzibar til Dar es Salaam. Vi ventede lang tid på bussen. Imens spillede vi canasta. Da bussen kom, var den næsten fyldt med mennesker, der skulle ud at se på hoteller. Vi skulle også på politiskolen og aflevere en anmeldelse om sandaler. Da vi kom på færgen, sejlede vi til Dar. Vi kom ind på det samme hotel, Safari Inn og gik i seng.

Dag 67

I dag skal vi fra Dar es Salaam til Iringa. Vejen var asfalt, så det gik hurtigt. I Iringa vidste vi, at der var et hotel, som hed Isimila Hotel, fordi at der i nærheden af Iringa var et sted, som hed Isimila Stoneage Site, fordi der er hundredtusinder af gamle stenredskaber, som bare ligger på jorden. Vi pakkede ud og bar op på værelserne. Vi gik en tur i Iringa og så på byen. Derefter spiste vi elendig aftensmad på hotellet. Så gik vi i seng.

Dag 68

I dag er det Theis' fødselsdag, hurra. I dag skal vi ud til Isimila Stoneage Site (stedet med de mange stenredskaber). Da vi kom derud, gik vi først en lang tur mellem alle mulige sandsøjler, det var flot. Da vi kom til stenredskaber, så vi tusinder af økser og alle mulige andre redskaber. Da vi kom tilbage, drak vi sodavand og spiste is på grund af at det var Theis' fødselsdag. Vi købte også småkager, som jeg sagde, så elendige ud. Vi spiste et godt sted og gik i seng.

Dag 69

I dag skal vi fra Iringa til Ruaha National Park. Vi kørte og kørte. Japhet kendte en god campingplads lidt uden for Ruaha, den hed Chogela Camp. Vi slog teltet op og gik lidt rundt, spillede lidt kort og dovnede. Campingpladsen er god, og der er nogle æbleskrællefrugter, som impalaer elsker. Ham, som passer pladsen, er rar og kom med kødspid. Vi fik kylling og ris til aftensmad.

Dag 70

I dag skal vi på safari i Ruaha National Park, som er Tanzanias næststørste nationalpark. Parken har verdens største elefantbestand på 12.000 elefanter. Vi så mange greater kudu og impalaer. Vi så to løve-grupper, en med en han og 4 hunner og ni unger. Den anden havde en giraf at spise. Vi så ca. 200 elefanter. Da vi kom hjem, var vi trætte, fordi vi havde fået meget sol og vind. Vi spiste stegt ged til aftensmad.

Dag 71

I dag skal vi fra Ruaha tilbage til Iringa. vi tog den præcis samme vej tilbage, vi blev også på det samme hotel. vi skulle over til Lulu's Café og have is, det var godt. Bagefter gik vi en bytur, hvor vi købte ting til i morgen, hvor vi skal videre. Vi spiste på Hasty Tasty Too, som serverede god mad. vi fik også dessert, en kage. Da vi skulle hjem, så vi et bryllupsoptog. Så tog vi hjem og gik i seng.

Dag 72

I dag skal vi videre fra Iringa til Dodoma. Dodoma er en lille by, men samtidig er det Tanzanias hovedstad. Mange havde sagt, at det ville tage 7 timer, men det tog 9. I dodoma gad vi ikke lede efter et hotel, så vi kørte på Nice Guesthouse. Da vi skulle spise, prøvede vi at finde Alladins Hule, men den eksisterede ikke, så i stedet kom vi på et lille lokalt sted og fik kylling og ris. Så gik vi hjem og i seng.

Dag 73

I dag skal vi videre fra Dodoma til Lushoto. Vi kørte på asfalt hele vejen ud til en lille landsby, hvor vi spiste morgenmad i en lille café, hvor hende, der ejede det, havde sovsekulør fra Danmark, fordi hendes datter boede i Danmark. Da vi kørte videre, besluttede vi at blive i Korogwe, som er en lille by en times kørsel fra Lushoto. Vi overnattede på White Parrot Hotel.

Dag 74

I dag skal vi fra Korogwe til Lushoto. Det var asfalt hele vejen op gennem bjergene. På vejen standsede vi i Soni og kikkede på et vandfald. Da vi kom til Lushoto, sagde Japhet, at det kunne blive svært at finde et hotel, fordi det er højsæson, men det første, vi kikkede på, var helt fint. Vi gik også ned og arrangerede to ture, en til i dag og en til i morgen. I Lushoto er der mange turister, som kommer og tager på vandreture. Vi tog en tur op at spise på Irente Farm og bagefter Irente View Point. Så gik vi hjem i seng.

Dag 75

I dag skal vi på regnskovs- og vandfalds-tur. Det var sjovt. Vi så en del vandfald med vand i. Da vi kom hjem, pjattede vi og lavede klip-klap-kast og smørklat(?). Vi kedede os meget. Da vi skulle spise, fik vi stegt kød, gulerødder, ris, sovs og pandekager med løg i. Bagefter lavede jeg et sidste klip-klap-kast, som landede oppe i et træ, så Japhet måtte rykke bilen, så jeg kunne komme op og hive den ned. Og så gik vi i seng.

Dag 76

I dag I dag skal vi fra Lushoto tilbage til Arusha. Det var asfalt hele vejen og da vi kom til Arusha, viste Japhet os ind på Palm Inn. Vi gik en tur og købte ind og alt muligt. Vi havde tænkt at gå på pizzeria. Men lige da vi skulle gå, kom Geert (den danske konsul) og ville snakke med os, så vi gik ind ved siden af og drak sodavand. Da vi havde snakket, viste Ibrahim og Lennie, der var med Geert, os over til et pizzeria. Det var okay. Så gik vi hjem i seng.

Dag 77

I dag skal vi på safari i Serengeti. Vi skulle ikke rigtigt på safari, vi skulle bare ud til campingpladsen, men vi så 8 løver. Det var Theis, der fandt dem alle. Seks af dem var unger, der legede. Vi så også elefanter, impalaer og mange andre hjorte. Da vi kom til campingpladsen, slog vi teltet op og pakkede alt ud. Vi fik tørfoder til aftensmad, og da vi gik i seng, var der nogle hollændere ovre ved siden af, som havde lys, [noget ulæseligt], så de lyste, larmede og lugtede.

Dag 78

I dag er det den sidste safari. For første gang så vi en gepard. Vi så en del løver og ellers det sædvanlige. Vi skulle på et hotel lidt uden for Serengeti, som far og mor havde været mange gange på og de holdt også engang jul der. Det var meget fint. Vi gik i poolen og så på bavianer, der gik fem meter fra poolen. Senere gik vi op og skrev dagbog og hørte på bavianer, der sloges, og en flodhest, der grinte. Da vi skulle spise, fik vi kylling, fisk, ris, salat og suppe på buffet og så gik vi i seng.

Dag 79

I dag skal vi fra Tanzania til Kenya. Kenya er naboland til Tanzania. Vi kørte over til grænsen, som det tog 3 timer at komme over. Da vi kom over, kørte vi til Kericho, hvor vi boede på Mid West Hotel. Vi lavede ikke en disse, lige til vi skulle spise, hvor vi fik suppe, kylling og pandekager. Og så gik vi i seng.

Dag 80

I dag skal vi ind til Nairobi. Da vi kom ind i Nairobi, tog det en time at rykke sig 30 meter, fordi der er er så mange biler. Japhet ville ikke blive i Nairobi, fordi vi ikke kunne parkere et sted, hvor vi også kunne komme ud med vores store bil, så vi kørte ud igen på en campingplads, hvor man også kunne få værelser. Så spiste vi og gik i seng.

Dag 81

I dag skal vi ud at se på Karen Blixens hus og have. Det var ikke særligt spændende. Bagefter skulle vi ud til et girafcenter, hvor vi kunne fodre giraffer. Så ville vi have noget kylling, det var svært med den store bil. Senere skulle vi ud at spise sidste aften med Japhet. Så vi spiste på Carnivore, hvor reglen var, at i starten kom han med suppe og derefter kom han med mange forskellige slags kød (krokodille, struds, kamel, gris og ko). Og så gik vi i seng.

Dag 82 - Sidste dag

I dag skal vi fra Kenya til Danmark. Vi sagde farvel til Japhet. Vi sad i flyet og ventede. Da vi kom til London, ventede vi mere og købte lidt chokolade og ventede. Så steg vi på flyet til København, hvor vi ventede. 'Så lettede det, det tog lang tid. Så kom vi til København, hvor vi mistede noget bagage. Så fandt vi en taxa og kørte hjem.