Lea's dagbog 30. maj 2006 - Dag 17-18 | |
Gensyn med Afrika
Denne side blev sidst opdateret 2007.11.21 | Dag 17 I dag stod op og spiste morgenmad, grøn vandmelon, papaya og banan. Jeg synes faktisk at grøn vandmelon smager bedre end rød. Akse fik ingen morgenmad. I dag skulle vi se byen, først gik vi på internetcafe, for at se om vi havde fået mail, der var en fra Rasmus til Thies, der sluttede med lalalala. Vi så nogle der solgte jernbånd fra indpakning, nogle vi blot smider væk i Danmark, de kan bruges igen i Tanzania. Vi købte papir til Theis's indbydelser, derefter købte vi is. Jeg ville gerne have haft en softice, men de var alle solgt, der havde været fest i nat, derfor købte vi en anden, men den var også god. Vi gik hjem og sad i hotellets gård, der kom en abe, den kunne godt lide mig. Vi gik hen på et hotel Tilapia og jeg bestilte Pepsi, for første gang på vores ferie. Der var en pool på hotellet. Vi bestilte hvidløgsbrød og mad som vi spiste og gik hjem i seng. Dag 18 I dag tog vi til fiskemarkedet. Der var nogle vagter og jeg fik lov til at holde den enes stav. Der var mange fisk også nogle levende i vandet. Da vi var færdige med fiskemarkedet tog vi over til Japhet søster der har to børn, den ene var dog i skole. Han kom dog hjem, efter et stykke tid gik Aske jeg og Luke ud og klatrede, fordi deres hus lå med haven i vulkan sten, derfor kunne vi klatre på dem, det var rimeligt sejt. Japhet og hans søster lavede mad, vi gik ind for at spise og så ud igen for at klatre. Bagefter gik vi en tur og det var sjovt for Luke er min første ven der taler et andet sprog. Så gik vi hjem og videre til hotellet fulgte Luke og hans far også med i bilen fordi de ville også gerne være sammen med os. Hjem og i seng. |