Lea's dagbog 14. juni 2006 - Dag 29-33

< Forrige   Næste >

Gensyn med Afrika

Rejseplan

Dagbøger

Billedgalleri

Billedshows

Baggrundsinformation

 

Denne side blev sidst opdateret 2007.11.21

Dag 29

Igen i dag fik vi nutella og æg. Efter morgenmaden kørte vi til byen for at bestille fisk. Bagefter kørte vi ud for at se nogle lave skibe. Der var ingen, der lavede nye skibe, men mange der reparerede gamle skibe. Så hentede vi fisken.

Vi troede, vi ville blive smidt ud af gæstehuset, men det gjorde vi ikke, fordi Lilian sov i stuen, så de to nye kunne få hvert deres værelse.

Far gik op på udsigten og startede grillen. Theis og jeg kom med tallerkner. Så gik vi alle op og spiste, da fisken var færdig. Da vi havde spist, gik vi ned og svømmede, men det blev kun en kort svømmetur, fordi det var begyndt at blive mørkt. Der var store bølger, og til sidst sad Theis, Aske og jeg i vandkanten, og når bølgerne kom, blev vi skubbet på maven.

Til godnathistorie var det "Store-Kaj og Stumpe-Kaj".

Jeg har glemt at skrive, at jeg hjalp Japhet med at sortere peanuts. Efter at de dårlige var sorteret fra, kom Japhet vand og salt på og stillede dem til tørre i solen. Mens mor og jeg lavede mad, jeg ordnede hvidløg, mor kartofler, så kom der en abe og begyndte at proppe sig med peanuts med begge hænder. Far så det og fik den jaget bort.

Dag 30

I dag startede mor og jeg med at bade, fordi de andre ikke gad. Vi så efter vores egne fodspor. Da vi kom tilbage, havde far lavet morgenmad, der var masser af frugt. Efter morgenmaden satte vi resten af frugten udenfor. Så kom aben og tog vores sidste banan. Theis opdagede det og løb efter den. Resten af frugten fik de andre i gæstehuset. Så kørte vi fra gæstehuset.

Vi kørte langt, og endnu længere. Vi så nogle ruiner og en majsmark. Det begyndte at regne. Så så vi en regnbue til den ene side og solnedgang til den anden. Da det var mørkt, kom vi til et hotel, hvor vi fik værelser, der er OK. Vi spiste på en restaurant på den anden side af gaden. Askes bitter lemon plejer at være på 300 ml, i dag var der 350 ml. Hjem til hotellet og i seng.

Dag 31

I dag kørte vi videre efter at have spist morgenmad på en café. Hende, der serverede, forstod ikke en brik. Derefter kørte vi til Katavi National Park. Os tre børn samlede brænde til et bål, far væltede et træ. Bagefter kørte vi en tur i parken, vi håbede at se sabelantiloper. Vi så mange flodheste, de var på land, fordi i dag er det overskyet. Vi så vandbøfler og impalaer og bushbuck og waterbuck og zebraer og giraffer.

På vej hjem var der skovbrand, det var parkbetjente, der havde tændt ild, sådan at der ikke gik ild, når det blev rigtig tørt, for så ville det brænde meget. Parkbetjenten, vi havde med i bilen, havde slukket en del brand, inden vi indhentede de parkbetjente, der satte ild på. Så kom vi foran og der var ikke mere ild.

På vej hjem købte vi tomater + æg + sodavand. Hjemme satte vi ild til det bål, vi havde lavet. Så lavede vi mad, spiste det og gik i seng.

Godnat, dagbog.

Dag 32

I dag skulle vi på safari, vi fik igen spray'et bilen for tsetsefluer.

Vi så elefanter og giraffer og impalaer. Vi spiste frokost inde i bilen i parken, peanut og tomat og brød. Vi måtte gå ud af bilen, fordi i dag havde vi en guide med og i dag havde han ikke en kniv men et gevær. Vi så et firben, det havde vi indtil nu kun set i et slangecenter, men det er sjovere at se det i naturen.

På vej ud af parken fik vi besked på ikke at sidde på taget, fordi guiden kunne miste sit job. Der var en masse tsetsefluer, de irriterede især Japhet, og da han også skulle køre, var det synd for ham. Han lånte en hat, så irriterede de ikke så meget.

Vi havde bestilt aftensmad, far og jeg fik to portioner kartoffelsuppe, fordi den smagte så godt, bagefter fik vi kylling i karry, den smagte godt. Så kørte vi hjem og tændte bålet. Da vi kørte ind på campingpladsen, så vi en bunke øjne lyse, det var impalaer. Lidt efter så vi en hyænes øjne. Efter bålet havde brændt lidt, gik vi i seng. Men da Theis lagde sig i sin sovepose, gjorde det ondt på ham, da mor lyste så vi, at det var myrer. Mor måtte ud for at tømme soveposen for myrer. Vi så også efter myrer under liggeunderlagene. Der var huller i teltet, måske var de kommet ind den vej. Mor og Aske fortalte godnathistorier. Askes historie var meget kort og mors var "En flodhests liv", og så faldt vi i søvn.

Dag 33

I dag er det Askes fødselsdag. Hurra, hurra, hurra.

Vi stod tidligt op på grund af, at vi skulle på en slags safari. Da vi havde kørt lidt, så spottede jeg nogle elefanter, så nu har jeg både spottet leopard og elefanter. Da vi kom ud af nationalparken, kørte vi endnu en time, før vi fik morgenmad. Vi fik æg + chapati + sodavand + kiks. Kiksene smagte som kammerjunkere. Så kørte vi meget længere, før vi fandt et hotel med meget store værelser. Vi fik to værelser, lidt efter satte vi os ud for at skrive dagbog, mens vi drak sodavand. Far kom og fik konyaki og bitter lemon, Theis kom også og så gik vi ud og bestilte aftensmad, Aske og jeg fik suppe, Aske tomat og jeg fik kyllingsuppe. Senere kom hovedretten, den smagte også godt. Efter maden gik vi ind på værelset, far læste "Store Kaj og Stumpe Kaj", bagefter ringede vi til Faster, fordi hun havde haft fødselsdag, hun blev glad og overrasket. Derefter sov vi.