Lea's dagbog 8. juni 2006 - Dag 51-57

< Forrige   Næste >

Gensyn med Afrika

Rejseplan

Dagbøger

Billedgalleri

Billedshows

Baggrundsinformation

 

Denne side blev sidst opdateret 2007.11.21

Dag 51

Vi stod op og spiste morgenmad, jeg vik æg og mandazi (friture-stegt bolle). Japhet gik i kirke og da vi gik forbi, kunne vi høre præsten skælde ud. Vi gik til stranden, vi satte os på nogle mursten, mens vi så på nogle mænd, der fiskede. De havde sat et net i vandet, nu var der to hold mænd, der hev nettet ind. Bagefter gik vi ned for at købe is. Det ishus, vi havde set, var endnu ikke åbnet, men der kom en mand og hentede os, han solgte is. Tilbage til hotellet for at slappe af. Vi gik ned til stranden, hvor der var et spisested, det tog lang tid, før maden kom, chips og fisk, den smagte udmærket. Vi gik hjem og spiste malaria-piller og gik i seng.

Dag 52

Vi stod op, jeg fik ingen morgenmad, vi pakkede og kørte. Vi kørte på en dårlig vej, fordi de er ved at bygge en ny. Vi havde en pause, hvor vi spiste bolcher og drak sodavand. Vi kørte videre på et tidspunkt på den nye vej. Vi fandt et hotel og flyttede ind. Først lidt frokost, der var kun ris og fisk. Mig, mor og Theis gik ned for at bade. Vandet var ikke varmt, men heller ikke koldt. Så kom far og Aske, vi gik en tur langs stranden. Vi gik ind på et hotel, og spurgte, om vi kunne få aftensmad, det kunne vi. Vi satte os og drak sodavand og spillede canasta. Efter et stykke tid kom der popcorn. Da vi hørte en tromme, var buffet'en klar. Jeg spiste suppe. Vi gik hjem langs stranden, og så rigtig mange krabber.

Dag 53

I dag stod vi tidligt op, og kørte ned til havnen. Vi fandt en båd, der sejlede os over til en lille ø. Vi så ruiner af to paladser, det ene havde haft swimming pool. Øen havde været en stor handelsplads, regeret af sultaner. Vi sejlede hjem, spiste frokost, tog badetøj på og gik til stranden. Far og Aske var også med, vi byggede huse og hoteller i sandet og badede. Vi gik ned i slutningen af stranden, men vi drejede af og op i byen. Vi mødte en pige, der ikke var genert, hun gav os alle hånden, også mig, selv om jeg havde sand på hånden. Vi gik hen til et sted, hvor de lavede grill-kyllinger, de så rigtig lækre ud og de smagte godt. Der var ikke noget lys, vi fik en pepsi-flaske med et lys i, det blæste næsten ud hele tiden. Theis bestilte mere kylling. Så gik vi hjem på hotellet og spillede canasta, før vi gik i seng.

Dag 54

Vi stod op og spiste lidt morgenmad, Theis, mig og Aske gik ind for at spille canasta, mor og far kom og pakkede. Vi kørte til Dar es Salaam. Det var en blandet køretur, fordi nogen steder var de ved at lave vejen, men nogle steder var den færdig. Vi stoppede for at drikke sodavand, vi spiste kiks og bolcher i bilen. Da vi kom til Dar es Salaam, var der totalt mange biler og mennesker. Vi ringede og fandt et hotel og vi fandt det, værelserne var OK, så vi bliver her i fire dage. Vi skulle spise på pizzeria, Aske fik sin mad hurtigt, det var pasta med kødsovs, vi andre måtte vente lidt på vores pizza. Vi fik også dessert, jeg fik en flødeskums-chokolade-ting, den smagte ikke så godt, som jeg troede. Hjem til hotellet, hvor vi så en film. Vi prøvede vores nye tandpasta, den er OK.

Dag 55

Vi stod op og gik ind til far og mor og ned til morgenmad, den var ikke så spændende. Bagefter gik vi en bytur. Først ned til havnen, hvor vi købte billetter til Zanzibar, så til fiskemarkedet, hvor vi så krabber og hummer. Vi så også på sneglehuse, vi købte to fine, manden, der solgte dem, sagde, at hvis vi fandt et bestemt sneglehus, måtte vi få alle dem, han havde vist os. Vi gik i den botaniske have, der var aber og påfugle. Vi gik også på nationalmuseet, der var ting vi havde set (menneskerester, masai-ting) og ting vi ikke havde set (træ-cykler og træ-trommer). Så fik vi noget at spise, det tog lang tid, selv om det var fast food. Mor fik en ristet majs på vej hjem. Vi spiste aftensmad på hotellet, jeg fik chicken-curry med ris, vi legede med PowerPoint.

Dag 56

Vi stod op og spiste morgenmad, Aske spiste også morgenmad, så gik vi op for at spille canasta. Japhet kom og vi så hans kone, hun skulle med på tur. Vi kørte til en by med gamle ruiner, bl.a. moskeer og grave. Der var mange skolebørn og muslimer der. Vi kørte hen for at spise frokost, jeg fik chips-æggekage. Regningen havde de lavet dobbelt så stor som den burde være. Vi kørte til Livingstone's kirke, hvor der var en kristen, der skulle begraves. Vi så et træ med en kæde, der næsten var groet ind i træet, lægen der havde arbejdet der for hundrede år siden, havde tøjret sit æsel i kæden. Så kørte vi hjem og spillede canasta, gik ud for at spise, jeg fik pasta. Vi købte småkager med hjem, de smage godt. Vi spillede canasta og gik i seng.

Dag 57

Vi stod op, spillede canasta og spiste morgenmad. Japhet kom og vi kørte en tur. Vi kørte til en strand, hvor vi badede og lavede sandslotte. Vi prøvede at lave sandslotte på samme måde som nogle drenge, vi havde set på en anden strand. Det lykkedes også lidt. Der kom nogle drenge og hjalp os. Der var koralsten i vandet, så vi skulle have badesandaler på.  Bølgerne var giga, nogle gange var de højere end mor, så vi måtte hoppe højt. Japhet kørte os til en isbar. Vi sagde farvel til Japhet, som vi først ser, når vi kommer tilbage fra Zanzibar. Vi spiste en is, gik i banken, hjem til hotellet og i bad. Bagefter spillede vi canasta. Vi gik ned i hotellets restaurant og spiste aftensmad, jeg fik chicken curry og cola.