Lea's dagbog - Evaluering

< Forrige

Gensyn med Afrika

Rejseplan

Dagbøger

Billedgalleri

Billedshows

Baggrundsinformation

 

Denne side blev sidst opdateret 2007.11.28

Den bedste oplevelse

Den bedste oplevelse var at møde danskere på Zanzibar, fordi jeg kunne forstå, hvad de sagde.

Den værste oplevelse

Den værste oplevelse var, da drengene fik stjålet deres sko, fordi skoene var rimelig gode.

Det bedste ved at være i Afrika

Det bedste ved at være i Afrika var at få sodavand hver dag.

Det bedste ved at komme hjem

Det bedste ved at komme hjem er fjernsynet, fordi det er på dansk.

Maden

Maden i Tanzania er god, jeg kan lide kuku na wali [kylling med ris], men morgenmaden var for det meste dårlig. De er ikke så gode til at lave brød og pålæg.

Toiletterne

Toiletter er for det meste dårlige, fordi det ofte kun er et hul i jorden og de ikke blev passet nok.

Overnatningsstederne

Overnatningsstederne var meget forskellige. Hvis vi kom sent, var de dårlige. De billige hoteller er grimmere end de dyre.

På nogle campingpladser var der myg og nogle steder var græsset ikke slået.

Vejene

De små veje er dårlige, de store bedre, der er rimelig meget vejarbejde. Vejen til Arusha var god. Jordvejene i Serengeti var bedre end de andre jordveje.

Indkøb

På markederne er det sjovt at købe ind, der er ingen kurve og man betaler med det samme, og tingene er ikke pakkede ind, så man kan få, hvad an vil. Supermarkederne var kedelige, for der er ikke så meget gang i dem, kassedamerne sidder bare der og venter.

Sproget

Det er sjovt at prøve at tale et andet sprog, men jeg er ikke god til det, så jeg kunne ikke tale med ret mange.

De største forskelle

I Danmark har de fleste glat hår, det har de ikke.

De er fattige i Tanzania, det er vi ikke.

Religion, muslimerne synger højt, og de kristne er meget mere religiøse.

De bruger ikke æ, ø og å.

Børnene har skoleuniform på.

De største ligheder

Man hilser ved at sige god dag.

Man bruger briller, bor i huse, har tøj på og spiser mad.

Den største overraskelse

Det overraskede mig mest, at der var gadebørn og fattige, der tiggede.

Det bedste ved at være sammen med sin familie

Det bedste ved at være sammen med sin familie var, at der altid var nogle at tale dansk med.

Det værste

Det værste var, at jeg hele tiden blev kommanderet med, selv om jeg nok kommanderede mere med far.