Theis's dagbog 24. juni 2006 - Dag 36-42

< Forrige   Næste >

Gensyn med Afrika

Rejseplan

Dagbøger

Billedgalleri

Billedshows

Baggrundsinformation

 

Denne side blev sidst opdateret 2007.11.21

Dag 36

I dag efter morgenmad tog far på computer-café, mens vi andre blev hjemme. Senere tog vi i byen (ikke far) og spiste frokost. På vejen hjem fandt mor noget vaskepulver, som hun købte, og da vi kom tilbage, begyndte mor og Lea at vaske tøj. Mens de vaskede, kom Japhet og sagde, at det gik godt for far, så Aske og jeg gik op for at se efter. Vi ankom lige, da han var blevet færdig, så vi gik ned og købte is, som vi spiste på hotellet. Til aften gik vi ned på Livingstone Hotel, og det var ikke så godt, for de glemte min mad.

Dag 37

I dag efter at vi havde spist morgenmad og købt ind til frokost gik vi op på Loleza Peak, det højeste bjerg, vi kunne se fra Mbeya. På vejen så vi en kilde, som vi drak af og vi fik taget en hel del billeder. Vi fandt et kors og nogle trapper (altid tre trin ad gangen). Til sidst gik Japhet, Aske og jeg den direkte vej, mens mor, far og Lea en anden vej. Og så gik det helt galt, men det endte med, at Japhet var gået hjem, og vi andre spiste frokost, før vi gik hjem. På vejen hjem fandt vi ud af, at trapperne er lavet til katolikker. Da vi kom tilbage, tog vi en sodavand og et bad, før vi gik ud og spiste.

Dag 38

I dag tog vi til Lake Malawi, en lang vej. Da vi kom frem, fandt vi et hotel, 40 m fra søen, med balkon, så her valgte vi at blive tre dage mere. Og når vi nu er så tæt på vandet, skulle vi jo også i, men først skulle vi sikre vores aftensmad, så vi ansatte én til at kokkerere de næste dage alle dagens måltider.

Dag 39

I dag stod vi op og fik morgenmad med godt brød, før vi tog en kano til en landsby, hvor vi så nogle mennesker lave krukker, og vi købte nogle krukker og spiste frokost og til sidst tog vi hjem og blev søsyge (spørg selv mor). På vej hjem så vi to østrigere, som vi havde mødt i Mbeya, så gik vi hjem og badede og spillede kort og badede, indtil vi fik mad. Efter det spillede vi kort, til klokken blev ti, hvor vi gik i seng p.g.a. manglende elektricitet.

Dag 40

I dag er vi halvt færdige med denne ferie, så vi lavede ingenting, udover at bade og bade og spise og bade og spille kort og bade, selv om vi havde planlagt at gå i byen, men mor og Aske gad ikke, og så måtte vi andre jo, på vejen hjem mødte vi igen en af østrigerne, og så inviterede vi dem hjem. Da vi kom hjem, gik vi i vandet og spillede kort til vi gik i seng.

Dag 41

I dag skulle vi videre, men det gad vi børn ikke, så vi blev en dag til. Og vi badede og spillede kort, senere kom de to østrigere (det kalder jeg dem, fordi jeg ikke kender deres navne) og vi aftalte, at de kom igen i aften og får brændt en dvd med deres billeder, så det gjorde de.

Dag 42

I dag tog vi op på nogle bjerge, der hedder Livingstone Mountains, og det tog hele dagen. Til sidst kom vi dog til en by, som vi valgte at overnatte i, heroppe er koldt om natten. I dag var jeg træt.