Tematisk billedshow - Dyrelivet - Giraf | |
Gensyn med Afrika
Denne side blev sidst opdateret 2007.02.01 | < Forrige Tilbage til oversigten Næste > I almindelighed inddeles girafferne (Giraffa Camelopardalis) i ni underarter, men der er nogen uenighed om inddelingen. Disse underarter adskiller sig hovedsageligt eller udelukkende ved mønstret i pelsen. Endvidere kan underarterne udmærket parre sig med hinanden, hvorved der kan dannes hybridiserede former. De her viste giraffer er af underarterne Masai- eller Kilimanjaro-giraf (Giraffa Camelopardalis Tippelskirchi) samt Rothschild's-, Baringo- eller Uganda-giraf (Giraffa Camelopardalis Rothschildi). Masai-girafferne har amøbe-formede pletter, mens rothschild-giraffernes pletter er mere kantede. Girafferne er med deres op til 5,5 meters højde de højeste nulevende landdyr. De kan veje op til 1100 kg. Hunnerne er lidt mindre end hannerne. Med sine lange ben og lange hals er giraffen i stand til at nå blade og kviste, som ingen andre dyr kan nå. Giraffen er udstyret med en op til 45 cm lang, blå-grå tunge, der er et perfekt redskab til at plukke blade af akacietræernes tornede kviste. Yderligere oplysninger hos Wikipedia på dansk her, på engelsk her. |