Denne side blev sidst opdateret 2007.01.15
< Forrige Tilbage til oversigten Næste >
Der findes fem arter af næsehorn, deraf to i Afrika, resten i Sydøstasien. De to afrikanske arter kaldes det Sorte Næsehorn eller det Spidssnudede Næsehorn og det Hvide Næsehorn eller det Bredsnudede Næsehorn. Betegnelserne "sort" og "hvid" henviser ikke til farven, idet begge arter er grålige eller brunlige. I følge én teori kommer betegnelsen "hvid" af, at "bred" på afrikaan hedder "weit", hvilket er blevet misforstået som "hvid". Betegnelsen "sort" er derefter opstået som kontrast til "hvid". Men som de alternative betegnelser, "spidssnudet" og "bredsnudet" antyder, så er den mest markante forskel snudens form, særligt overlæbens.
Det Hvide Næsehorn er formentlig nu helt udryddet, bortset fra en bestand på 8500 individer i Sydafrika. Det Sorte Næsehorn (Diceros Bicornis) findes en del forskellige steder i Østafrika, men er stærkt udryddelsestruet på grund af krybskytteri. Der skulle i følge vor chauffør være 21 næsehorn i Ngorongoro-krateret.
Det Sorte Næsehorn når en skulder højde på 140-180 cm og en vægt på 800-1400 kg. Hunnerne er lidt mindre end hannerne. Næsehornet har to horn, hvoraf det forreste bliver op til 50 cm langt, i sjældne tilfælde endog væsentligt længere. De kan blive op til 35-38 år gamle.
Næsehornet har en elendig synsevne. Det orienterer sig primært ved hjælp af hørelsen og lugtesansen.
Næsehorn er kendt for at være meget aggressive. På grund af deres dårlige syn har de for vane at angribe, blot de føler den mindste anledning. Og trods deres plumpe udseende kan de løbe ganske stærkt, op til 45-50 km/t.
Yderligere oplysninger hos Wikipedia på dansk her, på engelsk her.