Aske's dagbog 10. juni 2006 - Dag 18-26

< Forrige   Næste >

Gensyn med Afrika

Rejseplan

Dagbøger

Billedgalleri

Billedshows

Baggrundsinformation

 

Denne side blev sidst opdateret 2007.11.21

Dag 18

I dag skulle vi på fiskemarkedet, der var millioner og atter millioner af bitte små fisk.

Vi skulle også på computercafé, men det var ikke så spændende. Mens vi var på computercafé, købte Japhet ind, for vi skulle hjem til hans svoger og spise. Det smagte godt, og hans svoger havde to børn, den ene heder Alea (den mindste), den anden hedder Lucky. Da vi havde spist, skulle vi ud at gå en tur for at se på alle de fine huse. Så gik vi hjem og i seng.

Dag 19

I dag skrev vi Theis' invitationer færdige, og vi skulle på indkøb og købe en masse ting. Efter indkøbet skulle vi ud ti Ibrahim og spise frokost igen. Da vi havde spist, skulle vi på stranden med Ibrahim og hans familie, det var godt. Da vi skulle hjem, foreslog far at gå på restaurant, som også var der, da han boede her, men Ibrahim sagde, at den var blevet til et supermarked. Så vi gik på en anden, det smagte godt.

Dag 20

I dag skulle vi tidligt op og sende Theis' invitationer til Danmark og tage til Missungwi. Da vi var kommet til Missungwi, kørte vi hen og købte alle tre værelser på et guesthouse. Da vi havde gjort det, kørte vi derhen og stillede vores ting og hentede nogle tomme flasker. Efter det tg vi ud til den skole, hvor far underviste den gang, efter det tog vi ud og byttede vores tomme flasker med nogle, der var fyldte. Vi skal have kartoffelsuppe.

Dag 21

I dag skulle vi op på en eller anden bakke, som mor og far så solnedgange på, men der var kommet to mobilmaster og de var i gang med en tredje. Det nåede at blive varmt, inden vi skulle hjem. Da vi kom hjem, tog vi en sodavand, jeg fik en sprite. Vi spiste aftensmad og gik i seng.

Dag 22

I dag skal vi fra Missungwi til Rubondo Island. Vi skulle køre på en rigtig, rigtig dårlig vej, og vi kørte længe. Vi skulle også med færge til et sted, hvor vi skulle køre endnu mere. Så kom vi til et sted, hvor vi skulle sejle igen, men denne gang med en lille båd, så bilen kunne ikke komme med.

Her er meget sejt. Slut.

Dag 23

I dag skal vi på safari, bare uden bil, så vi måtte gå. Det var hårdt, men vi så en del dyr. Det sjoveste var nok, når vi skulle nærmest klatre mellem træerne, det er varmt. Da vi var kommet hjem, skulle vi have noget at drikke som en sodavand.

Jeg begyndte at kede mig, så jeg gik ned til stranden, der lavede jeg et hul, som blev fyldt med vand. Senere gik Theis og jeg hen til bålet og satte gang i det igen.

Aftensmaden var god. Efter aftensmaden ville mor lave noget brød på bålet, men det blev ikke så godt, men man kunne bruge det som brændsel.

Dag 24

I dag skal vi fra Rubondo til Geita, men først skal vi gå en tur. Den var ikke så lang som igår. Vi fandt en anden plads, hvor vi var i noget tid. Pludselig kom Japhet og fortalte, at der var nogen, som havde fanget en kæmpestor fisk. Den gik vi ned og så, den var større end mig og vejede 70 kg. Den fik vi et stykke af, som smagte rigtig godt.

Vi tog fra øen og kørte næsten 60 km. Vi kom til Geita, fandt et hotel, hvor vi faldt i søvn.

Dag 25

I dag skal vi fra Geita til Kigoma. Vi kørte og kørte, næsten 600 km, men vi lavede en fejl, vi skulle have overnattet i Kasulu, for det blev sent, rigtig sent, det var blevet helt mørkt, da vi kom til Kigoma. Vi prøvede at finde et sted at sove, men alle steder var der optaget, undtaget et sted som var rigtigt klampt, som vi blev på. Så faldt vi i søvn.

Dag 26

Det larmede og lugtede på hotellet. Vi ville finde et andet sted at sove, så vi tog ud til et hotel, som hed Aqua Lodge, men der gad vi ikke være, så vi kørte ud til en campingplads, men den var fyldt, så vi tog på et guesthouse, som er rigtig godt. Vi tog ud at købe ind og spise frokost. I dag skal vi have kartofler, brun sovs og frikadeller til aftensmad.